Grundet stigende behov for mere miljøvenlige produkter samt sænkning af CO2 har vi hos Cemtek indført et grønnere alternativ til undergulvsopbygninger. ANT-1-opbygning afsluttes med et Calcium-Sulfat-baseret afretningslag, der går de nye miljøkrav, som er pålagt byggebranchen, imøde.
Lydmåtter af udtjente bildæk er det grønneste undergulvssystem på markedet lige nu.
ANT-1 opbygges på et isolerende lag af selvudtørrende skumbeton i særklasse. Grundet dens exceptionelle styrke samt selvudtørrende egenskaber kan vores skumbeton bruges på alle slags projekter fra nybyggeri til renovering af boliger, kontorer, offentlige bygninger og institutioner.
Skumbeton har en lavere vægt og densitet end almindelig beton, hvilket gør det nemmere at håndtere og arbejde med. Dens hurtigere tørretid gør den til et perfekt valg på et projekt, hvor tiden er altafgørende. Den kan udlægges i tykkelser på op til 800 mm og bearbejdes videre dagen efter støbning.